Kolding pakken er et nyt koncept, der giver virksomheder en ny mulighed for at give en gave til deres medarbejdere. Kolding Pakken støtter lokalt og medarbejderne vælger selv deres næste oplevelse til lokale restauranter, museer, teatre, sportsevents m.fl.
Muligheden er opstået i forbindelse med at Folketinget har vedtaget en ekstraordinær lov om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt gavekort op til 1.200 kr. Gavekortet kan bruges til køb i oplevelsesindustrien f.eks. restaurationsydelser, forlystelsesydelser, herunder teatre, museer, sport events m.fl.
Efter et år med mange Corona restriktioner og nedlukning af byens restauranter, museer og andre forlystelser ser det ud til, at der er lysere tider på vej for en række meget hårdt prøvede brancher.
Hos Y-design har vi i samarbejde med en række lokale virksomheder, udviklet ”Kolding Pakken” i tre prisgrupper, 400 kr. 800 kr. og 1.200 kr.